- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Fredag, 13 februar 2015 10:00
Fredensborg Musikskole - swingende og rockende koncert
Tirsdag den 24. februar kan alle med hang til rytmer få en gratis omgang af slagsen ved Fredensborg Musikskoles koncert på Kokkedal Skole Øst.Fredensborg Musikskoles elever er for alvor ved at komme ud af vinterens øvetilstand. Den 24. februar klokken 19 vil tre af skolens bands således folde sig ud foran et publikum, når musikskolen afholder rock- og jazzkoncert i Kokkedal Skole Østs lokale F13.
Her kan alle, som trænger til at blive blæst igennem af rockede og jazzede toner, komme gratis ind og overvære bandsene Jazz Crunch, Jazzy Rocky og Gokarts vise, hvad de har lært. De tre bands vil blandt andet optræde med numre af koryfæer som Wes Montgomery, Horace Silver og Barney Kessel.
Koncerten den 24. februar er den første Fredensborg Musikskoles mange forårsoptrædener, som også vil bringe de musikalske elever forbi blandt andet Fredensborg Bio og Nivaagaards Malerisamling.

