Kantinen på Fredensborg Rådhus høster økologisk hæder


Her er Rådhusets kantinepersonale samlet foran buffetten. Dagens ret var bagt laks med salatbar. Kantineleder Jacques Marcel Bryde står som nummer tre fra venstre. Foto: Fredensborg Kommune

Efter mere end et års intens arbejde med at bringe flere økologiske grøntsager, kød og brød på buffeten for de godt 400 ansatte på Fredensborg Rådhus høster kantinen nu flot økologisk hæder. I over et halvt år har over 50 procent af madvarerne været økologiske, og det indbringer kantinen det eftertragtede Økologiske Bronzemærke.
 
Mærket blev uddelt forleden af fødevareminister Dan Jørgensen og gives til kantiner, hvor den økologiske andel af maden har været mellem 30 og 60 procent over en længere periode.

”Jeg er virkelig glad for bronzemærket. Det er jo et skulderklap til hele køkkenteamet for den omlægning, vi har gennemført fra konventionelle madvarer til økologiske. Men for os i kantinen er det afgørende, at de daglige kunder bakker op og forstår, hvorfor det er vigtigt, at mere af maden bliver økologisk. Heldigvis er stemning i køkken og kantine helt i top i disse måneder”, siger Jacques Marcel Bryde, kantineleder i kantinen på Rådhuset.

Den flotte præstation bliver ikke mindre af, at kantinen på Rådhuset også laver mad til møder i huset og mad ud af huset til forskellige arrangementer i kommunalt regi.

Kantinen har i mere end et år samarbejdet med konceptet Øko ++, og håbet er, at andelen af økologiske madvarer kan komme endnu højere op på sigt.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information