Ungdomsklubben i Nivå, Klub2990, holder  åbent i hele påsken

Ungdomsklubben i Nivå, Klub2990, holder  åbent i hele påskenUngfredensborg har besluttet at holde almindelige åbningstider i påsken i ungdomsklubben i Nivå, Klub2990.

Foto: Fredensborg Kommune

Det sker på grund af stor efterspørgsel fra brugerne og deres forældre. Ungfredensborgs aktivitetskoordinator i Nivå, Dalia Ghadban fortæller: ”Det er et stort ønske fra de unge, men ikke mindst deres forældre, der føler at de unges ferie har for meget tomrum, og at det er dejligt, klubben kan have åbent”.

Åbningstiderne vækker begejstring hos de unge: ”Noget af det bedste ved klubben er, at den er åben i helligdage for så behøver man ikke, bare gå derhjemme og kede sig”. sådan siger Osama og Ahmet, der går i 9. klasse på Nivå Skole Nord.

Om Klub2990
Ungdomsklubben, Klub2990 er åben for alle i Nivå fra 7. klasse og til og med de fylder 17 år. I klubben kan man hænge ud og snakke, spille spil, PlayStation eller fodbold og ind i mellem tager de på udflugter. Er du nysgerrig på at vide mere, så duk op på adressen Nivåhøj 55B i Nivå eller ring på 22 24 98 38.

Åbningstider i påsken
Mandag d. 30/3 kl. 15-20
Tirsdag d. 31/3 kl. 15-20
Skærtorsdag d. 2/4 kl. 15-20
Langfredag d. 3/4 kl. 15-20
2. Påskedag mandag d. 6/4 kl. 15-20

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information