- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Lørdag, 08 oktober 2011 12:21
- Skrevet af John Stæhr
Sundheds-center på vej i Nivå Center

Sundhedscenter i det gamle posthus i Nivå Center? Foto: Lora Radmer
Nu kommer der med næsten 100% sikkerhed et lægehus i det gamle posthus i Nivå Center. Plan- og klimaudvalget i Fredensborg Kommune, har indstillet til Byrådet, at der gives dispensation fra lokalplanen.
Bygningen vil blive indvendigt ombygget med handicap-egnede faciliteter og der vil være dørtrin-fri adgang ved alle indgangsdøre. Bygningen ændres ikke væsentligt udvendigt, bortset fra at der isættes nye døre og vinduer. Der gives samtidig tilladelse til at indrette handicap parkering i varegården.
Desuden hedder det, at den midlertidige pavillon, ved OK-tanken, skal fjernes ved ibrugtagningen sundhedscentret - eller lægehuset - som det også kaldes i referatet fra udvalget fra den. 5. oktober.
Centerforeningen er meget positive overfor lægehus- projektet. Med vedtagelsen i udvalget, er vejen banet for et sundhedscenter i Nivå Center.

