• Udskriv

Mergeltoften i Nivå fik en usædvanlig flot tilsynsrapport

Fra venstre centerleder Conni Meier og sygeplejerske Mette Holdt - der  - sammen med de øvrige medarbejderne - har grund til at være stolte af Mergeltoftens helt fejlfri sundhedsfaglige tilsynsrapport. De placerer sig dermed som det absolut bedste plejehjem, når det gælder tilsyn, i Fredensborg Kommune. Foto: John Stæhr

Embedslægen under Sundhedsstyrelsen havde sundhedsfagligt tilsyn på Plejecenter Mergeltoften i december 2014. Rapporten er netop blevet offentliggjort. Ingen fejl. Der blev overhovedet ikke fundet en eneste fejl. Et rigtig flot resultat - som må gøre beboere og pårørende på Plejecenter Mergeltoften trygge.

Det er især den sundhedsfaglige dokumentation, som Sundhedsstyrelsen går op i. Det er vigtigt, at alt er skrevet ned - for at undgå f.eks. fejlmedicinering. Dokumentationen ligger hos hver enkelt beboer på plejehjemmet, og sikrer mod, at der sker fejl, når der kommer f.eks. afløsere eller vikarer. Men også ting som håndhygiejne tjekkes - det er  jo netop nu aktuelt i medierne.

Vi har spurgt Centerleder Conni Meier på Mergeltoften - som insisterer på, at sygeplejerske Mette Holdt, også deltager i mødet, da det er hende, der har den største andel i, at Mergeltoftens har fået den  flotte tilsynsrapport.

Hvordan er det lykkedes Jer 100 % at leve op til Sundhedsstyrelsen krav?
Conni Meier siger:  "Vi har talt meget om det her på Mergeltoften. Og det er lykkes os, i samarbejde med medarbejderne, at implementere disse regler i det daglige arbejde. Vi har en social- og sundhedsassistent  for hver 6 beboere. De sørger sammen med plejepersonalet for, at vi lever op til Sundhedsstyrelsens krav til  dokumentation".

Har I egenkontrol - sygeplejersken kan jo tage tilsynets briller på:
"Ja, sygeplejerske Mette Holdt gennemgår optegnelserne jævnligt. Og kontrollerer de samme ting som embedslægen gør. Desuden har vi en anden gruppe medarbejdere, der fire gange om året gennemgår det hele."

Conni Meier  understreger - og sygeplejerske Mette Holdt nikker bifaldende: "Vi betragter Sundhedsstyrelsens tilsyn som en vigtig medspiller. For det er afgørende, at disse ting er i orden her på Mergeltoften. Det er et vigtigt samarbejde for os. For vi tager disse ting meget alvorligt".

Andre plejehjems tilsyn i 2014
Vi har for nylig skrevet om de sundhedsfaglige tilsyn i 2014 på de øvrige plejecentre i Fredensborg Kommune. Især Øresundshjemmet havde mange fejl. Som, ifølge Sundhedsstyrelsen, kunne indebære fare for patientsikkerheden.
Også Plejecenter Lystholm havde mange fejl, som dog ikke ansås for at være til fare for patientsikkerheden.

Kun Plejecenter Mergeltoften havde opfyldt alle Sundhedsstyrelsens krav til punkt og prikke. Man skulle måske blive skrevet op til en plads der. Hvis det skulle blive aktuelt med at komme på plejehjem.

Læs artiklen om de andre plejehjems tilsyn her:
http://www.tv-fredensborg.dk/index.php/lokale-nyheder/1015-sundhedsstyrelsen-fejl-paa-plejecenter-oeresundshjemmet-risiko-for-patienterne.html

Du kan læse Mergeltoftens  flotte tilsynsrapport her:
http://www.fredensborg.dk/files/Fredensborg%202012/Filer%20Fredensborg/%C3%86ldre/Mergeltoften/Mergeltoften%20tilsynsrapport%20i%202014.pdf

Mergeltoftens hjemmeside her.
http://www.fredensborg.dk/borger/seniorer/pleje-+og+aktivitetscentre/mergeltoften

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information