Pingvin broen varmt emne i valgkampen?

Pingvinbroen politisk støtteNivå Pingvinerne får nu politisk støtte, til at bevare deres badebro i Nivå Havn, fra de Konservative i Fredensborg byråd. På Facebook gruppen "Bevar badebroen" kan man læse disse indlæg fra 2 Konservative kandidater til Byrådsvalget 19. november 2013:

Nichlas Jensen: "Jeg er kandidat til kommunalvalget for Det Konservative Folkeparti og står som nummer 3 på listen. Snart vil min hjemmeside/facebookside være oppe og køre, og der vil der være rig mulighed for at læse om mine værdier og holdninger.

Dog kan jeg sige til denne sag, at det virker helt urimeligt at Fritids- og Erhvevsudvalget, med Per Frost Henriksen i spidsen, vil rive denne badebro ned. Også fordi jeg ikke har hørt et eneste argument for, hvorfor denne skulle rives ned. Logisk giver det heller ikke mening. Broen er etableret, og har mange glade brugere, inklusiv mig selv, så kan ikke se fornuften i at den skulle rives ned.

Jeg kan også sikre dig at hele kandidatgruppen og byrådsgruppen hos Konservative - Fredensborg, er i mod at rive broen ned. og i skal være mere end velkomne til, at stille os spørgsmål, både her, på mail og på telefon. Hvis i vil have spørgsmål op i byrådet er jeg sikker på at Thomas von Jessen, vil være jer meget behjælpelige med dette".

Thomas von Jessen: "Jeg er som Nichlas også kandidat for C - som nr. 2 og sidder nu i byrådet (til 31.12 - så må vi se, hvad jobsamtalen med vælgerne 19.11. fører til). Min hjemmeside hedder www.vonjessen.eu, hvis du vil læse om værdier. Jeg synes, at badebros-sagen har taget en megt trist drejning. Vi burde alle kunne være der. Sikkerheden ved forslaget om at fjerne broen bliver da meget ringere end nu!??.
Hvad mener I??", spørger Thomas von Jessen de 557 medlemmer af gruppen.

Facebook gruppen "Bevar badebroens" medlemstal øges dag for dag.
Desuden har Pingvinerne en underskriftindsamling i gang, hvor 700 indtil nu har skrevet under. Blanket kan hentes på Facebook gruppen "Bevar badebroen".

Langt de fleste medlemmer af Pingvinerne bor i Fredensborg Kommune. Og når man ved hvor få stemmer der skal et mandat i Byrådet, kan man godt forestille sig, at flere politikere vil inddrage sagen i valgkampen.

Sagen kort:
Fritids- og Erhvervsudvalget vedtog i juni, at Pingvinernes badebro skulle fjernes. Og at Nivå Pingvinerne og Nivå Vandskiklub skulle blive enige om fælles benyttelse af den nærliggende Vandskibro. Imod stemte Kristian Heegaard fra de Radikale og Suzan Daoud SF undlod at stemme. De Konservative har ingen medlemmer af Fritids- og Erhvervsudvalget.

I beslutningen kalder udvalget broen for midlertidig. Men ifølge formanden for  Nivå Pingvinerne, Bjørn Helstrup, var der ikke tale om en midlertidig bro da Byrådet besluttede at opsætte broen for nogle år siden, det blev slet ikke nævnt. Den kostede den gang ca. 60.000 kr., og det vil koste 15.000 kr. at nedtage den, ifølge formanden for Pingvinerne.

SIDSTE NYT: Det forlyder at forhandlingerne mellem de to foreninger er brudt sammen. Idet Vandskiklubben har forladt forhandlingerne. Og, at der ikke bliver nogen aftale mellem de to foreninger inden 1. september, som Fritids- og Erhvervsudvalget ellers havde besluttet.
Inden 1. september, er lørdag aften kl. 24.

Vi har bedt parterne om at bekræfte det:
Bjørn Helstrup fra Nivå Pingvinerne siger: "Nivå Pingvinerne har fremsendt svar, men  der er ikke forhandlet med vandskiklubben" (NVK red.).


Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information