International kunstner fejrer 70-år på Jorden
med udstilling på Humlebæk Bibliotek

I anledning af at have rundet de 70 år kan kunstneren Annelise Jarvis fra den 9. maj opleves i en retrospektiv udstilling på Humlebæk Bibliotek.I anledning af at have rundet de 70 år kan kunstneren Annelise Jarvis fra den 9. maj opleves i en retrospektiv udstilling på Humlebæk Bibliotek.

Selvportræt af Annelise Jarvis

Fra lørdag den 9. maj til og med fredag den 22. maj kan besøgende på Humlebæk Bibliotek nyde en stor udstilling med den internationalt anerkendte kunstner Annelise Jarvis, som i dag er bosat i Humlebæk, og som sidste år fyldte 70 år.

Udstillingen bliver åbnet med en fernisering den 9. maj klokken 10-13.15 og består af udvalg af malerier fra Annelise Jarvis’ lange karriere som billedkunstner.

Annelise Jarvis’ interesse for kunsten startede allerede i barneårene, da hendes forældre tog hende med på atelier i Humlebæk. Den aktive karriere tog dog først for alvor fart efter endt kunstuddannelse på Art Center College of Design i Los Angeles med en række udstillinger i USA i 1975.

Siden har Annelise Jarvis udstillet i både New York, Paris, Stockholm, København og mange andre byer, ligesom hun har udsmykket adskillige offentlige bygninger fra Fuglebakkens børnehospital til rådhuset på den græske ø Folegandros.

Selvom Annelise Jarvis kalder udstillingen på Humlebæk Bibliotek for retrospektiv, betyder det ikke, at hun har tænkt sig at lægge penslen på hylden endnu: ”Jeg ser nu frem til at få mit livsværk færdigt, som jeg begyndte på i New York 1975,” siger hun og hentyder blandt andet til et tredobbelt panel hun arbejder på, som illustrerer livets tre faser, og som hun nu føler, at hun har nok livserfaring til at afslutte.

Udstillingen i anledning af Annelise Jarvis’ 70 år på Jorden kan ses i Humlebæk Biblioteks åbningstid.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information