- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Mandag, 11 maj 2015 14:17
Fristen for tilmelding til Fredensborg Musikskole nærmer sig
19. maj er sidste rettidige frist for tilmelding, hvis man vil sikre sig en plads til undervisning på Fredensborg Musikskole i den nye sæson.Steeldrum-sammenspil, Foto: Fredensborg Musikskole
Fredensborg Musikskole er i fuld gang med at planlægge sæsonen, som starter efter sommerferien. Det betyder, at man allerede den 19. maj skal have tilmeldt sig et fag, hvis man vil være sikker på at få plads. Det gælder både, hvis man er nybegynder, og hvis man vil fortsætte med et instrument eller et andet fag.
Tilmeldingen til musikskolen kan ske via www.fredensborgmusikskole.dk. Her kan man også læse om de mange tilbud, musikskolen i alt fra musikalsk legestue for de allermindste til sangundervisning og musikteori, ligesom man kan finde priser, muligheder for søskenderabat og andre praktiske oplysninger.
Får man ikke tilmeldt sig senest den 19. maj, skal man ikke helt fortvivle. Tilmelding efter den 19. maj betyder dog, at Fredensborg Musikskole ikke kan garantere, at man bliver optaget på den plads man ønsker.
Ud over at gøre sine elever bedre til et instrument eller sang lægger Fredensborg Musikskole også vægt på at eleverne bliver en del af et fællesskab med sjove oplevelser og udfordringer. Musikskolen arrangerer hvert år adskillige koncerter, hvor eleverne kan vise, hvad de duer til, og deltager i arrangementer med andre musikskoler.

