- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Tirsdag, 23 juni 2015 08:03
SmØkker til borgmesteren i Fredensborg Kommune
Borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen fik overrakt et sort læderarmbånd med metalspænde. Her er han foran rådhuset sammen med, fra venstre 14-årige Eren, 14-årige Mohammed og 15-årige Ibrahim. Foto: Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen (S), havde besøg af tre drenge fra det lokale succesfulde iværksætterfirma "Smøkker", der laver smykker til mænd. Indvandrerdrengene bag firmaet er alle i alderen 14-16 år, og de fleste kommer fra det udsatte boligområde Egedalsvænge i Kokkedal. I stedet for at hænge ud på gaden har drengene – med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp – startet deres eget firma.
Det startede egentlig med en stavefejl. Derfor hedder firmaet Smøkker. Nu producerer de to typer armbånd til mænd - og på rekordtid har de dette forår solgt for over 20.000 kroner – penge der alle er blevet geninvesteret i firmaet. Fornylig fik firmaet Æresprisen fra Mind Your Own Business – og medlemmer af hip-hop-gruppen Outlandish er begyndt at gå med armbåndet. Ligesom borgmesteren i Fredensborg.
Smykkerne kan købes via Facebook, i udvalgte butikker og på særlige festivaler.

