Sundhedsdage i Fredensborg

Sundhedsdage i Fredensborg Fredag den 4. september kl. 14-7 og lørdag den 5. september kl. 10-13 sætter Fredensborg Bibliotek og lokale samarbejdspartnere fuld fokus på sundhed med en bred vifte af motionstilbud, gode råd og foredrag om kost og motion for unge fra 15 år og voksne. Det er gratis at deltage, og man skal bare møde op med træningstøj, drikkedunk, godt humør og evt. en lille madpakke.

Aktivitet og puls i bymidten
Der vil være rig mulighed for en sund, sjov og aktiv weekend i Fredensborg bymidte, når Fredensborg Bibliotek og lokale samarbejdspartnere sætter fælles fokus på sundhed. Deltag i et spændende program og hent inspiration til et efterår med sunde kost- og motionsvaner.

Foruden et læringsrigt foredrag med gode tips til at skabe balancerede kost- og motionsvaner vil der være mulighed for at få testet konditallet og målt fedtprocenten. Programmet byder også på en bred vifte af motionstilbud af mere krævende og stille karakter: Tag manden eller veninden under armen til en omgang petanque eller for at danse Les Lanciers. Sæt fokus på koppens styrke, smidighed og indre ro med yoga, pilates og styrketræning eller få pulsen og humøret op til voksen rytme. Bliver kroppen ør og brugt vil der også være mulighed for at prøve en afslappende massagestol. 

Aktiviteterne foregår på biblioteket og hos de omkringliggende samarbejdspartnere. Læs det fulde program her for at planlægge dagen: https://www.fredensborgbibliotekerne.dk/arrangementer/boern-og-familie/sundhedsdage

Samarbejdspartnere: Fredensborg Aftenskole, Fredensborg Gymnastikforening, Fredensborg Sundhedscenter, Fitness World Fredensborg, Lindehuset og Sense v/Tinna Maria Nielsen.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information