Liberale og venstrefløjen ude af budget-forhandlingerne.

SF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Frie Liberale er ude af forhandlingerne om budgettet for 2016  i Fredensborg Kommune.

Det er dog modsatrettede årsager. SF og Enhedslisten vil hæve skatten en smule og bruge flere penge. Det vil de liberale grupper i Byrådet ikke høre tale om.

I en pressemeddelelse skriver SF og Enhedslisten:
”Vores alternative budgetforslag vil blive finansieret ved mindre afdrag på gæld de første år, udskudte anlægsopgaver, besparelser samt en lille skatteforhøjelse. ”

Hanne Berg, SF, og Henriette Brandt Pedersen, Enhedslisten tilføjer:
”Og visionen med at skabe den bedste folkeskole og en ramme for de gode børneliv følges ikke op af penge til opgaven. Tværtimod fortsætter flertallet med salami-besparelser over hele linjen. Fine visioner er nedskrevet på papir, og dygtige lærere og pædagoger løber stærkt, for at nå de mange opgaver, men et flertal i byrådet er tilsyneladende slet ikke indstillet på at betale de helt nødvendige regninger, for at føre visionen ud i livet.
Ikke engang 900 bekymrede forældre og deres bøn om at stoppe besparelserne på børn og skoler vil flertallet tilsyneladende lyttet til”.

Liberal Alliance og Frie Liberale blev ifølge en pressemeddelelse smidt ud af forhandlingerne på et tidligt tidspunkt i forløbet:

”Borgmesteren mente, at man, for at deltage i forhandlingerne om kommunens samlede husholdningsbudget, skulle være positivt indstillet over for både skattestigninger på 30 mill. kr. og en udsættelse af afviklingen af kommunens massive gæld”.

”Vi undrer os over, at borgmesteren vægter proces frem for indhold. Det er åbenbart vigtigere at komme hurtigt i mål og få jappet et budget sammen, end det er at se på f.eks. indholdet af vores ideer. Det er brandærgerligt, for vi ville meget gerne have været med i budgettet og mener i bund og grund også, at det havde været bedre for både borgerne og kommunens økonomi,” siger Helle Abild Hansen, Liberal Alliance, og Knud Løkke Rasmussen, Frie Liberale.
 
”Fredensborg Kommunes økonomi er voldsomt udfordret. Alligevel ser det ud til, at et flertal af byrådet i det kommende budgetforlig - igen - kommer til at til prioritere opførelse af kommunale prestigeprojekter frem for at få hverdagen til at fungere ordentligt for kommunens børn og ældre”.

Når det gælder børn og ældre, er der en hellig alliance med venstrefløjen i byrådet, red.
 
Liberal Alliance og Frie Liberale vil fremsende deres eget, fuldt finansierede budgetforslag, når der skal stemmes i byrådssalen.

Sparekataloget hemmeligt:
Byrådet har vedtaget, at intet må slippe ud om hvor besparelserne eventuelt vil ramme. Rygterne i ældreområdet taler om meget store millionbeløb. Men det er som sagt kun rygter, der ikke kan bekræftes.

SF og Enhedslisten har selv trukket sig ud. Liberal Alliance og Frie Liberale blev bedt om at gå.

Sidste: Det ser dog ikke ud til at regeringen har givet Fredensborg Kommune lov til at hæve skatterne med 30 millioner kroner, som man havde søgt om. Det betyder at skattestigninger nok ikke er relevante for budgettet 2016 i Fredensborg Kommune. For de modregnes i bloktilskuddet. Det fremgik af radioavisen på P4 i aften. Det oplyses også, at nogle kommuner kan får tilskud til at sætte skatten ned. Idéen er, at samlet set må kommunerne holde skatten i ro.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information