Stormen Gorm - mange "Gorm-skader" i Nivå
- træ faldt ned på parkerede biler

Stormen Gorm var på et meget kort besøg i Fredensborg Kommune. Mange væltede træer. Her i bebyggelsen Mariehøj i Nivå, gik det ud over to biler. Stormen Gorm var på et meget kort besøg i Fredensborg Kommune. Mange væltede træer.

Her i bebyggelsen Mariehøj i Nivå, gik det ud over tre biler. Foto: John Stæhr









Opdateret


Nivå borgere kunne under stormen Gorm følge stormens hærgen i Nivå.  Det kunne man i Facebook-gruppen "Nivå netværk ...for os der bor i Nivå". Hvor adskillige opdateringer omkring midnat rapporterede om væltede træer. Et smadret drivhus. Flyvende trampoliner. Ejeren af en af bilerne på billedet, skrev om det sorte uheld, der havde ramt hendes bil.

Mandag morgen var det oplysninger om Kystbanen der blev udvekslet. Og om veje der nu igen var fremkommelige.

Under stormen Gorm rapporteredes om væltede træer på Nivåvej ved Birkedomme Alle - hvor en borger beskrev hans og andres  heroiske indsats, med at fjerne et væltet træ fra kørebanen.

Desuden kunne man fortælle at der lå et træ på stien ved bebyggelsen Islandshøj - parallelt med Nivåvej. Humlebæk Strandvej var spærret af træer på vejen ved Lave Skov, så man måtte køre via Sletten for at komme til Nivå. I Damhusvænget rapporteredes om en flyvende trampolin. Ved rundkørslen på Nivåvej lå der tre væltede træer. Endelig var lyskrydset Nivåvej - Brønsholm Kongevej  gået i sort.

Og i Nivå Center måtte det ene af centrets to juletræer overgive sig til naturens kræfter.

Lyden af motorsav
I de kommende dage vil man høre motorsave over alt. Især i mange private haver, hvor der ligger væltede træer fra Stormen Gorms korte besøg, første søndag i advent 2015.

Væltet træ Humlebæk Vandværk stormen GormStormen Gorm tog både træ og lugtepæl med sig i faldet.
Humlebæk Vandværk fik tilsyneladende ingen skader, da træet væltede ned på en bygning.  Th. manden med motorsaven i gang på Møllevej i Nivå, hvor det også gik ud over vejbelysningen.  Foto: John Stæhr

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information