Hør om helbredende stråler og liv i universet



Forårets sidste to streamingforedrag fra Aarhus Universitet, som kan ses på Fredensborg Bibliotekerne, handler om kræftbehandling med stråler og jagten på planeter med potentielt liv.

Igen i dette forår har live-streamede naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet været et tilløbsstykke for borgerne i Fredensborg Kommune. I februar og marts har det blandt andet handlet om Alzheimers og hvaler.

I april kan man så opleve de to sidste foredrag i denne omgang. Først handler det om jagten på de såkaldte exoplaneter, hvor forskerne mener, at liv i princippet kunne eksistere. Foredraget finder sted den 2. april klokken 18.45-21 på Fredensborg Bibliotek, og her vil man kunne høre astrofysiker og planetjæger Dr. Natalie Betalha fortælle om rumteleskopet Keplers færd ud i universet og dets kortlægning af tusindvis af jordlignende planeter. Bemærk at dette foredrag er på engelsk.

Ugen efter, den 9. april på Humlebæk Bibliotek, er temaet de stråler, som anvendes ved behandling af kræft. Her vil professor i medicinsk fysik Kari Tanderup fortælle om den fysik der ligger til grund for at stråler kan dræbe kræftceller. Man vil også høre om den store, nye danske accelerator som fra 2019 vil tilbyde en række danske kræftpatienter avanceret og mere skånsom strålebehandling med partikelterapi.

Begge foredrag vil blive transmitteret live fra Aarhus Universitet og vist på storskærm på henholdsvis Fredensborg og Humlebæk Bibliotek. Det er gratis at være med, og tilmelding kan ske på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Aktiviteter.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information