- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Søndag, 18 marts 2012 09:34
- Skrevet af John Stæhr
Brugerbetaling for hjemmehjælp koster kassen i Sverige
1.712 kr om måneden - det er hvad den 93 årige Inger betalte om måneden for hjemmehjælp i Växjö i Sverige.
Socialdemokraterne i Danmark diskuterer for tiden muligheden for at indføre egenbetaling for hjemmehjælp til ældre. Det gælder f.eks. for rengøring hos svage ældre. Men det har man haft i mange år i Sverige.
Eksemplet her drejer sig om Inger, der der får ca. 15.000 sv.kr. før skat om måneden i forskellige pensionsordninger. Hun betalte 1.712 kr. om måneden for hjemmehjælp. Det var det maksimale beløb nogen kunne komme til at betale. Da hun også havde "tryghedsalarm" - altså en knap hvor hun kunne tilkalde hjælp - til 300 kr. om måneden, kom hun over maksimum. De 300 kr. blev derfor fratrukket - som det fremgår af fakturaen fra Växjö Kommune. Beløbet er indtægtbestemt, og ville være lavere, hvis hun kun fik sin folkepension .

Fakturaen for hjemmehjælp i Växjö i Sverige, 1.712 kr. om måndeden. Alle beløb svenske kroner.
For de 1.712 kr. om måneden havde hun ret til alle hjemmehjælpstjenester, som hun frit kunne vælge. Det var f.eks.:
- Rengøring hver 14. dag.
- Hjemmehjælper der gik i byen og købte ind for hende én gang om ugen.
- Hjemmesygeplejerske efter behov
- Ledsager, når hun skulle til læge
- Hjemmehjælper der købte medicin på apoteket efter behov
- Tryghedsalarmen
Inger er næsten blind og lider af svimmelhedsanfald - så hun var nød til at have hjælp. Nu er hun kommet på plejehjem. Hun er livet gevaldigt op siden hun kom der. Masser af aktiviteter og tid til omsorg. Måske skyldes det egenbetalingen i Sverige, at forholdene på plejehjemmene er så gode.

