Hurtigtgående planende både i andre Politikredse

Hvordan løser man problemerne - hvilke regler gælder? Og kan de bruges ved Nivå Havn?

Østre Landsret har i september 2008 fastslået at Politiet har lov til at lave regler om sejlads ved kysterne. Og udskrive bøder.

En hurtig Googling efter regler på området i forskellige Politikredse gav bl.a. følgende resultat. Der omfatter såvel vandskibåde som træningsbåde i sejl- og windsurf klubber - som også er speedbåde. I Nordsjællands Politikreds må man ikke starte med vandski fra kysten. Man må sejle langsomt ud, men det skal foregå vinkelret på kysten i videst muligt omfang .



Vandski:

Når det drejer sig om vandskibåde er der næsten enslydende regler flere steder.

Midt- og Vestsjællands Politikreds:

http://www.politi.dk/Midtvestsjaelland/da/loveogrettigheder/Lokalevedtaegter/sejlads/k08_sejlads_110210.htm

Stk. 3. Motorbåde, der benyttes til trækkraft ved start og afsætning af vandskiløbere fra og til kysten, må sejle med den til formålet nødvendige hastighed. Start og afsætning af vandskiløbere skal altid foregå vinkelret på kysten, og må ikke finde sted, såfremt der befinder sig badende eller andre sejlende i sejlretningen.

Grenaa Politikreds:

http://www.politi.dk/NR/exeres/CD5A6ADD-F9B1-4618-A44D-7CF2080A65B6,frameless.htm?NRMODE=Published

§5  Benyttes motorbåde som trækkraft for vandskiløbere, gælder de samme bestemmelser som i §§ 1, 2, 3 og 4, dog med undtagelse af den fart, som er nødvendig ved start fra kysten med en vandskiløber, men motorbåden skal være bemandet med mindst 2 voksne personer til udkig henholdsvis for- og agterud.  

Stk. 2. Start og afsætning af en vandskiløber skal altid foregå vinkelret fra og til kysten og må ikke finde sted, såfremt der befinder sig badende i sejlretningen.  

Stk. 3. Ved afsætning af en vandskiløber ind mod kysten må motorbåden ikke flade ud til siden med motoren i gang, men straks standse denne og først da dreje ud til siden.

Fyns Politikreds

http://www.politi.dk/Fyn/da/loveogrettigheder/Lokalevedtaegter/sejlads/

§ 4. Sejlads med fartøjer, der er trækkraft ved start af vandskiløbere o. lign., kan foregå med den nødvendige hastighed men skal udføres vinkelret på kystlinjen og alene, når der ikke er badende og sejlende i sejlretningen. Ved afsætning af vandskiløberen o. lign. ind mod kysten, skal det trækkende fartøjs hastighed nedsættes til maksimalt 5 knob, før det drejer.

Stk. 2. Det trækkende fartøj skal være bemandet med mindst 2 personer på 18 år eller derover til udkig for og agter.

Syd- og Sønderjyllands Politikreds:

http://www.politi.dk/Sydsoenderjylland/da/loveogrettigheder/Lokalevedtaegter/sejlads/Sejladsreglement

§ 5. Motorbåde, der benyttes som trækkraft ved start og afsætning af vandskiløbere fra og til kysten, må under iagttagelse af særlig agtpågivenhed sejle med den til formålet nødvendige hastighed.

Stk. 2. Motorbåde, som nævnt i stk. 1, skal være bemandet med 2 voksne personer til udkig for og agter ud. Den ene af de to personer kan være føreren.

Stk. 3. Start og afsætning af vandskiløbere skal altid foregå vinkelret på kysten og må ikke finde sted, såfremt der befinder sig badende eller andre sejlende i sejlretningen.

Stk. 4. Ved afsætning af en vandskiløber ind mod kysten skal motorbådens fremdrift være standset helt, før der foretages et drej.



Træningsbåde sejl- og windsurfing klubber (er også speedbåde):

Syd- og Sønderjyllands Politikreds:

http://www.politi.dk/Sydsoenderjylland/da/loveogrettigheder/Lokalevedtaegter/sejlads/Sejladsreglement

§ 4. Indenfor en afstand af 200 meter fra kysten må sejlads kun foregå ved direkte gennemsejling til eller fra en landingsplads med en fart af maksimalt 5 knob, og vinkelret på kysten. Afstandskravet gælder dog ikke, når sejladsen foregår i en afmærket sejlrende.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for langsomt sejlende motorbåde, der benyttes til fiskeri, jagt eller lignende, følgebåde ved trænings- og kapsejlads, og ved brætsejlads, når der holdes fornøden afstand til badende og andre sejlende.


Midt- og Vestsjællands Politikreds:

http://www.politi.dk/Midtvestsjaelland/da/loveogrettigheder/Lokalevedtaegter/sejlads/k08_sejlads_110210.htm

§ 3. Sejlads med de i § 1, stk. 1, nævnte fartøjer inden for en afstand af 300 m fra kysten må kun ske, når fartøjet er på vej til eller fra landingsplads og fartøjerne må maksimalt fremføres med en hastighed på 5 knob. Sejladsen skal altid foregå vinkelret på kysten med mindre forholdene på stedet nødvendiggør sejlads parallelt med kysten over kortere afstande.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke for langsomt sejlende motorbåde, der benyttes til fiskeri, jagt eller lignende, for følgebåde i forbindelse med organiseret trænings- og kapsejlads samt sejlads med bræt, når der holdes fornøden afstand til badende og andre sejlende. Brætsejlads med kite må dog ikke finde sted i eller umiddelbart foran havneindløb.

I Nordsjællands Politis område gælder for nuværende følgende regler. Der omfatter al sejlads med motorbåde.

http://www.politi.dk/Nordsjaelland/da/loveogrettigheder/Lokalevedtaegter/sejlads/

§ 1. stk. 1 Sejlads med motorbåde må i månederne maj-september ikke finde sted indenfor en afstand af 300 meter fra kysten i Nordsjællands politikreds.
 
stk. 2 Det er dog tilladt at sejle motorbåde indenfor grænsen på 300 meter, når følgende betingelser er opfyldt:
 
1.      motorbåde sejles med så lav hastighed, at de ikke planer på vandet,
2.      sejlretningen skal i videst muligt omfang være vinkelret på kysten, og
3.      føreren af motorbåden skal kunne håndtere den på fuldt betryggende måde
 
§ 2. Sejlads med motorbåde skal overalt ud for kysterne i Nordsjællands politikreds foregå således, at eventuelle badende ikke udsættes for fare eller ulempe, og således at unødig støj undgås.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information