- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Senest opdateret: Søndag, 30 september 2012 23:21
- Publiceret: Lørdag, 29 september 2012 15:05
- Skrevet af John Stæhr

De Internationale Søvejsregler og Nivå Havn
De mest relevante regler, når det gælder for bl.a. speedbåde ved Nivå Havn:
Regel 6 Om fart:
Et skib skal altid gå med sikker fart. Det er indlysende, at farten skal nedsættes under nedsat sigtbarhed, men også i klart vejr kan der være tilfælde, hvor farten skal nedsættes, f.eks.
- I områder med tæt trafik.
Kommentar:
Man kan ikke sejle med måske 20-30 knob (ca. 40-60 km/t) på tværs af et havneløb, med ind- og udgående både - i en havn med over 400 både. Det må være indlysende, at det ikke er sikker fart.
Regel 15 Vigeregler
Skibe på skærende kurser
Når to maskindrevne skibe styrer kurser, der skærer hinanden, således at der er fare for sammenstød, skal det skib, der har det andet på sin styrbords side, gå af vejen og skal, dersom omstændighederne i det givne tilfælde tillader det, undgå at gå foran om det andet skib.
Regel 16 Hold afstand
Forholdsregler for det skib, der skal gå af vejen. Ethvert skib, der er forpligtet til at gå af vejen for et andet skib, skal så vidt muligt i god tid tage effektive forholdsregler til at holde godt klar.
Kommentar:
Man skal vige for både der kommer fra ens styrbord side (højre). Og man skal i god tid vise, at man har til hensigt at gå af vejen. Man skal så vidt muligt undgå at gå foran den båd man skal vige for. Og man skal holde god afstand.
Regel 17 Den der ikke skal gå af vejen
Forholdsregler for det skib, der skal holde kurs og fart
Når det ene af to skibe skal gå af vejen, skal det andet holde sin kurs og fart;
sidstnævnte skib kan imidlertid tage forholdsregler for at undgå sammenstød ved selv at manøvrere, så snart det bliver klar over, at det skib, der er forpligtet til at gå af vejen, ikke tager fornødne forholdsregler i overensstemmelse med disse regler.
Kommentar:
Den båd der ikke skal gå af vejen, må ikke ændre kurs eller fart.
Og så skal man udvise godt sømandskab!
Den regel skal man endelig ikke glemme, når man sejler.Når man sejler speedbåd,
er det vigtigt, at man hele tiden er opmærksom på den hækbølge man laver. Den kan gøre livet surt for andre. Den kan få en lille jolle eller en kajak til at kæntre. Lad være med at sejle tæt på andre.Og så selvfølgelig farten. Der kræver skærpet opmærksomhed. Man skal tage højde for at andre i langsommere både kan være uopmærksomme.
De Internationale søvejsregler

