- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Torsdag, 01 november 2012 17:47
- Skrevet af Pressemeddelelse
Folk, røvere og bamsefar indtager biblioteket
De fleste forældre vil nok kunne nynne med på sange som ”Røvervisen” fra ”Folk og røvere i Kardemommeby”, ” 3 små soldater” og ”Mariehønen Evigglad”.
Frank M. kan meget meget mere end blot at nynne med på de klassiske børnesange.
Kun udstyret med en guitar og sin stemme gør han musikken levende og nærværende for sit publikum af børn og forældre.
Lørdag d. 17. november er der hele to koncerter på Humlebæk Bibliotek med den populære børneentertainer. Kl. 11.00-11.30 spiller Frank M. børnesange fra sit populære album ”Min allerførste sang” for de allermindste mellem 1 og 5 år. Blandt de populære sange hører sange som ”Mariehønen Evigglad” og ”Rapanden Rasmus” og sangene krydres med fortællinger og sanglege.
Samme dag kl. 13.00 fejrer Humlebæk Bibliotek den store børnebogsforfatter og komponist Thorbjørn Egner, der har 100 års jubilæum. Thorbjørn Egner er blandt andet kendt for bøger som ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”, ”Folk og røvere i Kardemommeby” og ”Dyrene i Afrika”. Til arrangementet tager Frank M. sit band Vasen med, så de kendte sange for alvor kan bringes til live.
Begge arrangementer er gratis, men der skal bestilles billetter på: www.fredensborgbibliotekerne.dk/detsker

