Musik og litteratur i skumringstimerne

I november måned rykker Fredensborg Bibliotekerne borgerne tættere sammen til nogle hyggelige stunder med litteraturoplæsning, cabaret og koncert.

Der er fokus på de skandinaviske landes indbyrdes had-kærlighedsforhold ved dette års efterårsarrangementer ”Skumringstid i Norden”.
På Humlebæk Bibliotek læser formanden for Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening, Bent Skov Larsen, mandag d. 12. november kl. 19.00 op af den finske forfatter Miika Nousiainens roman ”Hallonbåtsflyktingen”. Romanen handler om nationalitetstransvestiten Mikko, der drømmer om at rejse over på den anden side af Østersøen og blive svensker.

 Anna Jonsson og guitaristen Kim Eriksen efterfølgende spiller sange fra musicalen ”Kristina frän Duvemåla”Det samme tema bliver udbygget og varieret, når sangerinden Anna Jonsson og guitaristen Kim Eriksen efterfølgende spiller sange fra musicalen ”Kristina frän Duvemåla” af Abba-musikerne Björn Ulvaeus og Benny Andersson. Musicalen omhandler en fattig svensk families emmigration til Amerika i midten af 1900-tallet.
Ved premieren i operaen i Malmø gav publikum musicalen en 10 minutter lang stående ovation, og anmelderne skamroste forestillingen.


Had-kærlighedsforhold på Nivå Bibliotek

Torsdag d. 15. november kl. 19.00 fremfører teatret OpTimis så den humoristiske cabaret ”Vi elsker (at hade) svenskerne” på Nivå Bibliotek. Her bliver danskernes blandede forhold til det svenske broderfolk taget op til behandling. Danskernes syn på svenskerne som et irriterende forbudsfolkefærd, der både er stivnakkede, storebror-agtige, autoritetstro, alvorstunge, overlegne, humorforladte og fordrukne, bliver kærligt og humoristisk behandlet i forestillingen.

Publikum kan blandt andet glæde sig til viserne af Evert Taube og Bjørn Afzelius, der bliver sunget på dansk i forestillingen.

Billetter á 50 kroner kan købes på: www.fredensborgbibliotekerne.dk/detsker. Der er 15 kroner i rabat til medlemmer af Biblioteksklubben og Foreningen Norden.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information