Fortsat succes i kampen mod socialt snyd  

I Fredensborg Kommune har Borgerservice Team Kontrolgruppe mod snyd igen i 2012 haft stor succes med at stoppe uberettigede sociale ydelser for et millionbeløb. Samlet udgør beløbet ca.  5,8 mio. kr., hvilket er en stigning på over 10 procent i forhold til 2011, hvor det samlede resultat blev ca. 5,2 mio. kr. Der bliver især snydt med fiktive adresser, uoplyste udlandsophold og misbrug af sygedagpenge.
Kommunens andel af de udbetalte ydelser udgør ca. 3,1 mio. kr. Tilbagebetalingskravet i sagerne har været ca. 1,3 mio. kr. Den resterende del er sparede fremtidige ydelser – primært på kontanthjælpsområdet.

Udviklingen fortsætter og kontrolgruppen har på nuværende tidspunkt for 2013 opnået en samlet besparelse på 2,5 mio. kr.

”Kontrolgruppens resultater viser, at den øgede kontrolindsats med afsløring af snyd med sociale ydelser virker. Også i 2013 forventer vi, at den konsekvente og fair indsats fra kontrolgruppens side vil føre til afsløring af socialt snyd for et tilsvarende millionbeløb til gavn for kommunen og borgerne”, udtaler borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Flere virksomhedskontroller
Kontrolgruppen har indgået et samarbejde med SKAT om bekæmpelse af socialt bedrageri, og indsatsen fortsætter også i 2013. Kontrolgruppen vil samtidig i 2013 gennemføre endnu flere virksomhedskontroller for at afsløre personer, som får udbetalt sygedagpenge eller er på kontanthjælp og som alligevel arbejder.

Socialt snyd er strafbart, og kontrolgruppen foretager i hvert enkelt tilfælde en grundig undersøgelse af sagen. Fredensborg Kommune anmelder alle sager om socialt bedrageri efter straffeloven til politiet.

Kontrolgruppen har i 2012 anmeldt 7 sager til politiet, heraf har 4 sager ført til domfældelse for socialt bedrageri efter straffeloven, hvor 2 personer er idømt ubetinget fængsel og 2 andre personer betinget fængsel. De 3 øvrige sager efterforskes i øjeblikket af Nordsjællands Politi sammen med 3 sager, som er anmeldt i 2013.

”Jeg er meget tilfreds med, at der er sket domfældelse i de 4 sager som anklagemyndigheden har indbragt for domstolene, og jeg forventer, at dette også vil ske i de resterende sager. Dette sender et kraftigt signal til snyderne om, at det har en konsekvens at snyde

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information