- Detaljer
-
Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
-
Publiceret: Lørdag, 07 september 2013 09:23
-
Skrevet af John Stæhr
Venstre vil nu bevare pingvinbroen

Venstres borgmesterkandidat, Thomas Elgaard Larsen stemte for nedlæggelsen af Pingvinbroen i Erhvervs- og Fritidsudvalget den 10. juni. Sammen med partifællen
Preben Goth, de tre Socialdemokrater, Dansk Folkeparti og Borgernes Stemme.
Nu har Venstre skiftet holdning i sagen.
Thomas Elgaard Larsen har besøgt Pingvinerne på Pingvinhøjen i Nivå Havn, og han skriver om besøget på Facebookgruppen "Bevar badebroen", som nu har passeret 600 medlemmer. Derudover har 700 skrevet under ved underskriftindsamlingen - ifølge Pingvinernes formand, Bjørn Helstrup.
Thomas Elgaard Larsen skriver på Facebook:
"
Tak til Pingvinerne for en dejlig morgen ved Pingvin-højen med den dejlige udsigt over Øresund og badebroen. Champagnen og laksen var fortræffelig. Og tak for jeres positive tilgang til sagen og jeres gode humør. Det smitter.
Badebroen skal bevares indtil der er fundet en varig løsning, som alle er tilfredse med – både Pingvinerne, vandskiklubben og de mange gæster der kommer på Nivå Havn. Begge foreninger har deres berettigelse i Nivå Havn.
Vi har alle muligheder for at tilgodese alle, vi skal bare udnytte dem. Det har været og er stadig min indgangsvinkel til sagen om en badebro eller to badebroer eller en helt tredje løsning. Og det er med den holdning, jeg møder op til mødet i Fritids- og Erhvervsudvalget den 16. september 2013.
Lad os nu finde den fælles løsning, der tilgodeser begge foreningers interesse og de mange gæster, der kommer til Nivå Havn.".