Bogbytte og bogsalg på Nivå Bibliotek

Bogbytte og bogsalg på Nivå BibliotekLørdag den 1. februar er der atter Store Bogbyttedag på Nivå Bibliotek og medborgercenter. Her kan man komme af med sine gamle bøger og få nogle nye gamle bøger med hjem.

Er man træt af at se på sine gamle bøger hjemme i bogreolen, har man den 1. februar chancen for at få udskiftet noget af samlingen. Her kan man på Nivå Bibliotek og Medborgercenter bytte bøger med andre i samme situation og på den måde få noget nyt at kigge på og læse i.

Der vil samtidig være god mulighed for at møde andre bogentusiaster og få en hyggelig bogsnak.

Bogbyttedagen fungerer også som startskud til Nivå Biblioteks store bogsalg, hvor man for en billig penge kan gøre et kup i bibliotekets overskudslager af kasserede materialer. Bogsalget vil strække sig over de efterfølgende 14 dage, men vil man have fat i de bedste godbidder, skal man ikke tøve for længe.

Bogbytningen og bogsalget foregår fra kl. 10-14 lørdag den 1. februar og i øvrigt i bibliotekets åbningstid i de 14 dage, det står på.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information