Musikcafé for blandede instrumenter

Fredensborg Skole lægger onsdag den 12. marts klokken 19 lokaler til en hyggelig aften med masser af god musik fremført af elever fra Fredensborg Musikskole.

For mange musikskoleelever er vinterens mørke timer den perfekte mulighed for at gå i skarp træning til forårets forskellige optrædener. Og den 12. marts bliver der netop taget hul på foråret med en alsidig musikcafé, som foregår i ”Buen” på Fredensborg Skole.

Her vil elever fra Fredensborg Musikskole under ledelse af musiklærer Britta Kirk Johansen optræde med en række instrumenter i forskellige kombinationer. Man vil for eksempel kunne opleve børnesange på guitar, klaver, blokfløjte og marimba, sammenspil med blokfløjte, cello, klaver samt stykker for firhændigt klaver. Komponisterne vil spænde fra Johan Sebastian Bach til Bruno Mars.

Arrangementet varer en time, og der er gratis adgang. Så uanset om man kender et af de musikalske børn eller bare kan bruge en afslappende stund med levende musik, vil musikskolen byde en velkommen.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information