Familien Jul filmoptagelser i Fredensborg - julepyntet hus den 1. april


Foto: John Stæhr

Det er ikke aprilsnar - dette "overpyntede" hus i et villakvarter i Fredensborg. Det er heller ikke en boligejer der har glemt at tage julepynten ned. Nej, det er filmoptagelser til filmen "Familien Jul" i Fredensborg. Filmen er støttet af Fredensborg Kommune med 1 million kroner.

Hele filmholdet fra Pixy Film Aps var i sving fra sen aften den 1. april 2014. Og kameraet blev først slukket ud på natten til den 2,.april. Dagens sidste optagelser foregik ved dette "pyntede hus", som ikke havde fået for lidt, som en tilskuer udtrykte det.

Historien handler om en nisse, Pixy som blev glemt af sin nissefamilie. Og derfor måtte leve et helt år hos en familie i Fredensborg. Til det blev jul igen og nissefamilien vender tilbage. Optagelserne, som du kan se billeder af her på siden, skildrer hele nissefamiliens afrejse, inklusive Pixy, da den følgende jul var overstået. Undervejs har der været mange forviklinger skabt den drillesyge nisse Pixy. Sneen på billederne faldt ikke den 1. april eller dagene før. Det er kunstig sne.

Filmoptagelse i Fredesnborg Hele familien Jul ser langt efter nissefamilien










Billedet til venstre: Borgere i Fredensborg har på det seneste mødt dette skilt adskillige gange.

Billedet til højre. Hele familien Jul ser langt efter nissefamilien som forsvinder i det fjerne i deres kane trukket af et rensdyr. Familien består af fra v. Vega, Hugo der har byttet hue med Pixy-nissen. Dernæst Hugos bror Alfred. Faren Niels og moren Agnete.  Fotos: John Stæhr  


Foto: John Stæhr

Nissefamilien klar til "takeoff" fra Slotsgade i Fredensborg til flyveturen hjem i kanen med rensdyr spændt for. Hen over tagene på Fredensborg Slot. Nissen Pixy med vennen Hugos hat på hovedet.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information