- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Fredag, 04 april 2014 17:04
- Skrevet af Pressemeddelelse
Dobbelt talentshow i Ungecenter Nivå
Ungfredensborg afholder dobbelt talentshow på scene og i pop up restaurant i UngecenterAlle sejl sættes til, når Ungfredensborg torsdag den 10. april for sjette år i træk giver deres bud på, hvordan et talentshow kan skrues sammen.
Her vil tilskuerne opleve det flotte UC Stars liveshow med lokale musiktalenter på scenen. Før showet vil de kunne nyde en lækker tre retters menu tilberedt af unge ”kokke-stjernefrø” fra UC Kitchen Stars.
Foto: Fredensborg Kommune
Talentudvikling på tværs af kommunen
Hele talentshowet bæres frem af omkring 50 unge mennesker fra hele Fredensborg Kommune. De unge har knoklet i månedsvis for at få hele showet til at fungere.
Undervejs har de fundet frem til netop deres talent som for eksempel sanger, danser, rapper, scenetekniker med mere. Her opdager de unge, at der er brug for stjerner både foran - og bag scenen.
Og det er præcis, hvad UC Stars handler om: At involvere kommunens unge omkring en fælles oplevelse på tværs af alder, køn og baggrund.
Godbidder i pop up restaurant
Kitchen Stars pop up restaurant åbner klokken 18.00, hvor unge lokale kokke-talenter vil have tilberedt en lækker, moderne menu bestående af godbidder som for eksempel forårstallerken med stenbiderrogn og hummergelé, braiseret lam og molekylært spejlæg med vaniljecreme.
Showet afvikles torsdag den 10. april 2014 klokken 19.30 i Ungecenter på Møllevej 9S i Nivå. Dørene åbnes klokken 19.15.
Video fra 2012-showet kan ses på: www.youtube.com/watch?v=WygBYNbArzg
Billeder fra årets forberedelser her: www.facebook.com/ucstars14

