Borgmesteren: Fredensborg som frikommune - foredrag

Borgmesteren: Fredensborg som frikommuneOnsdag d. 14. maj kl. 18.30 gæster borgmester Thomas Lykke Pedersen Fredensborg Bibliotek for at fortælle om resultaterne af frikommunforsøget.

Videoframe Foto: John Stæhr

Årvågne borgere vil have bemærket, at post, pjecer og foldere fra Fredensborg Kommune er blevet pyntet med et fint logo af to svaler og den supplerende tekst ”Frikommune – frisat offentlig sektor”. Men de færreste ved vel nok i virkeligheden, hvad det fine logo dækker over, og hvad titlen som frikommune egentlig har betydet for arbejdet i kommunen.

Derfor vil borgmester Thomas Lykke Pedersen gæste Fredensborg Bibliotek onsdag d. 14. maj kl. 18.30 for at fortælle om frikommuneforsøget og de foreløbige resultater af forsøget. Derefter vil det være muligt at diskutere, hvordan de udvidede beføjelser i kraft af titlen som frikommune indvirker på borgernes liv.

Brugerinddragelse i højsædet
Foredraget med borgmesteren er sat i stand efter en henvendelse til biblioteket fra en låner, der ønskede at vide mere om hele frikommuneforsøget.

”På Fredensborg Bibliotekerne har vi jo i en årrække arbejdet med at inddrage vores brugere i vores arrangementsvirksomhed, så da vi fik forespørgslen om et foredrag med borgmesteren omkring frikommuneforsøget fra en af vores lånere, slog vi selvfølgelig straks til”, udtaler kulturmedarbejder Arendse Ørding: ”Det er så dejligt, når vores brugere engagerer sig og kommer med gode idéer til arrangementer på biblioteket. På den måde sikrer vi os, at bibliotekets arrangementer har interesse. Et foredrag om frikommuneforsøget ville jeg ikke umiddelbart selv have tænkt på. Derfor er det fantastisk, at borgmesteren kan afse tid i sin travle kalender til at medvirke til en snak om kommunens arbejde”, slutter Arendse Ørding.

Foredraget er gratis, men det er nødvendigt at tilmelde sig forinden på: www.fredensborgbibliotekerne.dk/detsker.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information