- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Tirsdag, 20 maj 2014 08:00
- Skrevet af Fredensborg Kommune
Lad sanserne pirres på Humlebæk Bibliotek
Sansestativ.
Foto: Fredensborg Kommune
Bibliotekar Lisa Juhler mener, at udstillingen er spændende, fordi den er anderledes end bibliotekets normale udstillinger: ”Udstillingen inddrager både kroppen, duftesansen, synet, høresansen og taler på den måde til flere intelligenser. Den taler så at sige til det hele menneske. Noget som jo er meget oppe i tiden”, slutter Lisa Juhler.
Udstillingen, der kan opleves på Humlebæk Bibliotek i perioden fra onsdag d. 11. juni – lørdag d. 21. juni, bliver suppleret af to kreative workshops for børn lørdag d. 14. juni kl. 10-13.
Den ene workshop er for de 5-10 årige. Her kan man lave sin egen sansekasse af sko, kasser, ting fra naturen, stofrester, stanniol, plastikposer, metaltråd, maling, gamle søm, m.m. Ved denne workshop er det også fint selv at medbringe materialer.
Den anden workshop er for børn mellem 8-14 år. Her vil der være mulighed for at sy sit eget penalhus af tegneserier, som biblioteket stiller til rådighed.
Begge workshops koster 15 kr. pr. deltager og det er nødvendigt at tilmelde sig forinden på: www.fredensborgbibliotekerne.dk/detsker.

