Nivå Bibliotek viser smykker og tegninger

Nivå Bibliotek og Medborgercenter præsenterer flotte smykker og tegningerNivå Bibliotek og Medborgercenter præsenterer flotte smykker og tegninger ved to udstillinger, som kan ses ind i september. Også Humlebæk Bibliotek er prydet med flotte billeder af lokal kunstner.

Foto: Fredensborg Kommune



Så længe der har været mennesker til, har de også brugt smykker. Men smykker kan være mange ting. Det er et af udgangspunkterne for Lisa Schultz’ smykkeudstilling på Nivå Bibliotek og Medborgercenter, som kan ses fra den 18. august til den 14. september.

Udstillingen skal også fungere som inspiration til, at man selv kan begynde at lave sine egne smykker. Dette kan man få yderligere hjælp til hver tirsdag eftermiddag kl. 13.00 – 16 på Mergeltoften, hvor Lisa Schultz stiller sig selv til rådighed for smykkedesignere in spe.

Regnskabsuddannet kunstner
Fra den 1. september er Nivå Bibliotek og Medborgercenter ligeledes vært for en udstilling med blyantstegninger af kunstneren Per Pilgaard. Per Pilgaard har en er egentlig regnskabsuddannet, men har med stort held kastet sig over frembringelsen af sort/hvide tegninger med hovedsagelig naturmotiver.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid frem til den 28. september.

Lokale malerier
Er man hurtig, kan man også stadig nå at se Jacqueline Uhrenholdts udstilling på Humlebæk Bibliotek, som løber frem til den 30. august. Jacqueline Uhrenholdt er selv fra Humlebæk og vandt i 2011 konkurrencen om ”Årets motiv” udskrevet af Kultur- og Turismeudvalget i Fredensborg Kommune. Hun beskæftiger sig med malerier af natur og landskab, ofte fundet i lokalområdet.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information