- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Senest opdateret: Fredag, 21 november 2014 12:46
- Publiceret: Torsdag, 02 oktober 2014 16:18
- Skrevet af John Stæhr
Charlotte Bie (V) vil nedrive historisk vognmager-værksted i Niverød.
Sagen udsat: Kommunen indhenter sagkyndig udtalelse.
Er det bevidst, at man gør hvad man kan for at få det til at se forfaldent ud med rod.
Foto: John Stæhr
Folkene bag Per Gyrum Skolen har ansøgt Fredensborg Kommune om nedrivningstilladelse af en unik bygning fra 1827. Byrådsmedlemmet for Venstre Charlotte Bie ejer bygningen, som ligger Mariehøj 2. Tidligere hed det Byvejen. Charlotte Bie (V) har tidligere nedrevet en bevaringsværdig bygning på Strandvejen i Kokkedal. Læs også kommentaren fra Musum Nordsjælland.
Tv-fredensborg.dk har fået aktindsigt i ansøgningen. Fredensborg Kommune har meddelt Per Gyrum Skolen og Charlotte Bie, at de tidligst kan få tilladelse til at rive bygningen ned i oktober 2015. Når der ligger en ny lokalplan på bordet. Den skal i høring og politikerne skal derefter tage stilling til, om planen skal godkendes med nedrivning af bevaringsværdige bygninger.
Det kan ikke være på grund af økonomien, at det skal rives ned. Charlotte Bie har købt det for 1.050 million, som håndværkertilbud. Det er under halv pris. Så der er plads til istandsættelse. Og det koster altså mange penge at rive et hus ned. Byggeaffaldet skal deponeres, nedrivningen skal foregå miljørigtigt osv..
Om det kan betale sig at renovere huset, må komme an på værdien i handel og vandel efter renoveringen. I relation til købsprisen. Huset er på 180 m2 plus tilbygning.
Sagen blev udsat i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget
Men inden kommunens forbud kunne træde i kraft, skulle politikerne i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 7. oktober 2014 tage stilling til om forbuddet mod nedrivning skulle fastholdes indtil oktober 2015.
Udvalget besluttede et udsætte sagen, for at indhente en vurdering fra eksperterne i bevaring af huse, Center for Bygningsbevaring i Rådvad.
Sagen vil blive taget op igen på et kommende udvalgsmøde, når eksperterne har talt.
Der fandtes kun Charlotte Bies egen dokumentation for husets tilstand i form af fotos. Hendes egen håndværksmester, Lamotek VVS Aps dødsdømte huset. Selvom billederne modsagde det. Dødsdommen er også i modstrid med SAVE registreringen, som er lavet så sent som 17. juni i år. Ud over uafhængige SAVE var der ingen uafhængig rapport, som politikerne kunne tage stilling til. Men det kommer der altså nu.
Kulturhistorisk vognmagerværksted
Vognmager-værkstedet var en naturlig del af 1800 tallets kromiljø. I Niverød kunne diligencen mellem Helsingør og København skifte heste. Det var et knudepunkt i datidens vejtrafik med hest og vogn. Der var et bomhus ud for Niverød Kro, hvor man betalte vejafgift helt frem til 1854. Datidens "roadpricing". Det er spørgsmålet om ikke Niverøds Vognmager-værksted, er det eneste tilbageværende i Danmark?
Før Kongevejen blev bygget i slutningen fa 1700 tallet, lå Kroen og dette bomhus på Gl. Strandvej ved broen over Nivå å. Bomhuset ligger der faktisk endnu.
Tv-fredensborg.dk har bedt Museum Norsjælland om en kommentar:
Museet varetager vores kulturarv i Fredensborg Kommune.
"Vi følger sagen så tæt som muligt. Blandt andet har vores fotograf taget fotos.
Fredensborg Kommunes administration forelægger jo, som du ved, 7.oktober et forslag for Plan-Miljø-og Klimaudadvalget om at nedlægge et forbud mod nedrivning efter Planlovens §14. Hvis udvalget beslutter, at der skal nedlæges forbud, vil det være i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen, at der tages stilling til spørgsmålet om bygningens fremtid.
Jeg forventer og håber, at udvalget vedtager forslaget, så alle parter har tid til at tænke sig om, før man eventuelt fjerner noget af historisk værdi".
Hans Jørgen Winther Jensen
Museumsinspektør, ph.d.
MUSEUM NORDSJÆLLAND - HØRSHOLM
Højt bevaringsværdigt
SAVE-registreringen af Mariehøj 2 blev fortaget den 17. juni 2014.
SAVE-skalaen går fra 1 til 9. Hvor "1" er helt fredet. "3" er høj bevaringsværdi.
Resultatet af bygningsregistreringen af Mariehøj 2 er som følger: 3 høj bevaringsværdi.
Bemærk: Jo lavere tal, jo højere bevaringsværdi.
- Arkitektur 3 Kommentar: Velproportioneret hus med fine facader og tag, herunder oprindelige vinduer og døre.
- Kulturhistorie 3 Kommentar: Vognmagerbolig og værksted
- Miljømæssig værdi 3: Kommentar: Huset danner lille gård med udlængen. Som en del af bygningsenklaven ved kroen.
- Originalitet 2 Kommentar: Huset har et enkelt nyt ovenlysvindue, men fremstår ellers originalt.
- Tilstand 5 Kommentar: Afskallende plastmaling på alle facader. Vinduerne trænger til restaurering.
- Bevaringsværdi 3 Kommentar: Særdeles velbevaret og velproportioneret hus med fin kulturhistorie.
Bedømmelser af huset tilstand:
Man må sige, at der er forskel på de uafhængige folk der SAVE registrerede huset den 17. junis konklusion.Og Charlotte Bies entreprenør Lamotek VVS Aps den 8. september.
Her først SAVE registreringens konklusion:
Tilstand 5 Kommentar: Afskallende plastmaling på alle facader. Vinduerne trænger til restaurering.
Bevaringsværdi 3 Kommentar: Særdeles velbevaret og velproportioneret hus med fin kulturhistorie.
Dernæst Lamotek VVS Aps konklusion
"Vi blev kontaktet af Jer for et tilbud på renovering og energioptimering af ejendommen, hvilket vi meget gerne ville være behjælpelige med, men ejendommen er i så dårlig en stand at det ville være formålsløst at renovere ejendommen.
Her ar tale om alt lige fra sokler, fundamenter, murværk, tagkonstruktion, tag vinduer mv. sidstnævnte er dog det mindste og kommer ved alm. renoveringer".
Det fremgår også af mailen, at man ikke mener at huset kan bruges til skole.
Tv-fredensborg.dk har tilbudt Lamotek VVS Aps at besøge huset sammen, for at dokumentere husets eventuelle skader.
Lars Mortensen fra Lamotek VVS Aps afviser vores tilbud:
"Vi har ikke set på ejendommen som bevaringsværdig på nogen måde, blot rent håndværksmæssigt. Jeg takker nej tak til en gennemgang af ejendommen, både grundet manglende tid samt at det er uden vores interesse".
Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer:
- Lars Simonsen (B)
- Carsten Nielsen (A)
- Rasmus Østrup Møller (A)
- Thomas Bak (V)
- Ulla Hardy-Hansen (C)
- Hanne Berg (F)
- Flemming Rømer (O) Fraværende
- Ergin Øzer (A)
- Lars Søndergaard (V)
Læs referatet fra 9. september: http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/plan-,+milj%C3%B8-++og+klimaudvalget/2014/september/09-09-2014+2872/152+-+ans%C3%B8gning+om+ny+skole+p%C3%A5+2872
Læs også: http://www.tv-fredensborg.dk/index.php/lokale-nyheder/875-en-af-nivaas-aeldste-bygninger-i-fare-for-nedrivning.html

