- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Lørdag, 08 november 2014 01:00
Få en introduktion til Fredensborg Arkiverne på Nivå Bibliotek
Den 21. november kan borgere med interesse for lokalhistorie og slægtsforskning få en indførsel i, hvad Fredensborg Arkiverne kan tilbyde af hjælp og information.Nivå Bibliotek og Medborgercenter lægger den 21. november klokken 15 hus til et spændende foredrag om Fredensborg Arkivernes virke. Foredraget bliver holdt af arkivar Lise Schifter, som til daglig holder styr på arkivet og hjælper borgerne med lokalhistorisk research.
Fredensborg Arkiverne har til huse på Fredensborg Rådhus i Kokkedal, og det er her man blandt andet kan finde bøger, artikler og billeder omhandlende de mennesker og begivenheder, der har påvirket det område, som i dag er kendt som Fredensborg Kommune. Også mange slægtsforskere benytter arkivet til at spore deres aner i for eksempel kirkebøger.
Foredraget den 21. november vil vare cirka 1½ time. Det er gratis at deltage, og man kan tilmelde sig via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Det sker eller på sit lokale bibliotek i kommunen.

