- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Torsdag, 20 november 2014 20:15
- Skrevet af John Stæhr
Nordsjællands Politi udelukker bandeopgør
i forbindelse med ung mands død i Nivå
Nordsjællands Politi modtog i dag kl. 11:25 anmeldelse om slagsmål udfor adressen Islandshøjparken 19, Nivå.Politikommissær Keld Olesen oplyser i en pressemeddelelse:
Ved politiets ankomst til stedet blev det af vidner oplyst, at en person var tilskadekommen og kørt af sted i en Audi personbil. Derudover var yderligere en grå VW Golf kørt fra stedet.
Efterfølgende blev der kl. 11:51 anmodet om politi til Hillerød Hospital ved Skadestuen, hvor der var opstået tumult.
Ved Politiets ankomst til Skadestuen konstateredes, at to personer kørende i en Audi personbil havde indbragt en svært tilskadekommen ung mand til skadestuen. Den indbragte blev kort efter erklæret for død som følge af knivstik.
Politiets efterforskning har vist, at der er sammenhæng mellem slagsmålet i Nivå og den nu afdøde unge mand, der er 27 år og fra Nivå.
Politiets efterforskning har yderligere vist, at der er tale om et internt opgør. Det kan derfor udelukkes, at det skete har relation til bander eller grupperinger i øvrigt.
Henvendelser fra vidner skal rette henvendelse til Nordsjællands Politi på tlf. 114.

