Halfdan Rasmussens 100-årsfødselsdag
bliver fejret med kabaret i Nivå

Kabareten, der har fået titlen ”Halfdan - livet er en morgengave”Nivå Bibliotek og Medborgercenter er den 5. februar vært for en kabaret i anledning af, at den kendte rimsmed i januar ville være fyldt 100 år.

Sanger og skuespiller Allan Høier samt guitaristen Erik Axel Wessbergs.
PR-foto: Michael Altschul

Den 29. januar ville forfatteren Halfdan Rasmussen være fyldt 100 år. Det fejrer Nivå Bibliotek og Medborgercenter – en anelse forsinket - den 5. februar klokken 19.30 med en forrygende kabaret-forestilling for voksne.

Kabareten, der har fået titlen ”Halfdan - livet er en morgengave”, bliver opført af Teatret Optimus, som tidligere har besøgt Fredensborg Bibliotekerne med deres PH-forestilling. Hyldest-kabareten om Halfdan Rasmussen bliver om muligt endnu mere løssluppen og fyldt med den kendte digters finurlige og fjolle-fornuftige tekster, som er flettet ind i hinanden i en blanding af kronologi, fabuleren og kontrastfyldte overraskelser.

De medvirkende i kabareten er sanger og skuespiller Allan Høier samt guitaristen Erik Axel Wessbergs, og hele affæren er instrueret af Bo Skødebjerg.

Billetter til forestillingen kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på bibliotekerne i Fredensborg, Humlebæk og Nivå. De koster 75 kroner. Dog kan medlemmer af Biblioteksklubben nøjes med at betale 65 kroner.

Da arrangementet er kommet i stand gennem et samarbejde med Teaterforeningen Fredensborg, skal medlemmer af denne forening kun betale 50 kroner. I så fald skal billetterne dog også købes gennem foreningen.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information