Bind fluer på Fredensborg Bibliotek

Små kunstværker fanger fisk

”River Dee” flue af Per Hansen, billede taget af Per HansenLørdag den 21. februar kan børn og voksne med interesse for lystfiskeri se den lokale fluebindeekspert Per Hansen over skulderen, når han udøver sit håndværk.


”River Dee” flue af Per Hansen
Foto: Per Hansen



Vinteren er normalt en stille periode for lystfiskere, men når man ikke kan komme ud på vandet med fiskegrejet, kan man i stedet benytte de korte kolde dage til at forberede sig.     Det kunne for eksempel være ved at binde sine egne fluer.

Netop fluebinding er der mulighed for at få inspiration til lørdag den 21. februar mellem klokken 13 og 15. Her vil lystfisker og fluebindeentusiasten Per Hansen i et Borger-til-borger-arrangement på Fredensborg Bibliotek demonstrere sine evner for fædre, bedstefædre og deres børn og børnebørn.

Per Hansen begyndte sin interesse for fiskeri i barndommen i Ålborg, og senere udviklede interessen sig til også at omfatte egenproduktion af fluer.

"Det er håndværk, når de fleste af os binder fluer, men det er sandelig kunst, når de virkelig skrappe drenge og piger sidder ved bindestikket,” siger Per Hansen. ”Deres fluer rammer man ind – de andre fisker man med".

Arrangementet er gratis at deltage i, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. Man skal bare dukke op i løbet af de to timer Per Hansen sidder på biblioteket.

I forbindelse med arrangementet kan man også se en udstilling af fluer på Fredensborg Bibliotek.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information