- Detaljer
- Kategori: Motor
- Publiceret: Lørdag, 01 august 2015 13:34
- Skrevet af John Stæhr
Elbiler: Er sol- og vind-carporten fremtidens
”gratis” optankning af el til elbilen?
Tank bilen fuldstændig gratis!
Det er muligt med denne hybrid ”vedvarende energi” carport til elbiler. Den testes i øjeblikket på et testområde i Malmø Havn Vest. Den drives både af solpaneler og en vindmølle. Når først den er opstillet, kører du fuldstændig gratis i elbil. Huset til højre og trætårnet i baggrunden, hører ikke med til carporten.
Fotos: Galyna Stryzhak-Svitzer
Det er udviklingsfirmaet Inno Ventum AB i Malmø der har udviklet carporten.
Firmaet udvikler forskellige former for vedvarende energi-teknologier. Og bruger fortrinsvis træ til deres konstruktioner. Fordi træ har opsamlet co2 under væksten, og derfor ikke udleder co2, så længe man ikke brænder det. Ifølge firmaet, sparer hver kubikmeter træ – som erstatter andre byggematerialer - miljøet direkte for 1,1 tons co2. Eller 2 tons hvis man regner det hele med.
Det vil nok fortrinsvis være i det åbne land, carporten vil kunne bruges. Den har fået navnet ”Giraffe 2.0”. Men umiddelbart leder carportens form mest tankerne hen på en skorpion. Der er plads til to elbiler i carporten, som begge oplades samtidig.
Carporten producerer 13.800 kWh per år - ifølge firmaet. Også i lande med lav solstråling og moderat vind. Den leverer energi 24 timer i døgnet, året rundt. Blæser det meget kan den levere op til 17 000 kWh om året.
Du kan læse mere om projektet, og se testresultaterne på Inno Ventum's hjemmeside: Her