- Detaljer
- Kategori: Motor
- Publiceret: Torsdag, 04 oktober 2012 23:43
- Skrevet af John Stæhr
Test en elbil gratis i 3 måneder
Nu kan alle borgere med kørekort i Fredensborg Kommune søge om at komme med i "test en elbil" projektet. De første biler bliver udleveret midt i december 2012. I alt 60 familier vil kunne få oplevelsen af at køre grønt i elbil, i den periode forsøget løber. Det eneste det koster dig er elforbruget, og så - så vidt vi forstår - en selvrisiko på forsikringen som er kr. 5.000.Det koster ca. 35 kr at lade bilen op til at køre 100 km, benzin bilen koster i forhold ca. 51 kr. Det svarer til ca. 35 øre/km ved en elpris på 1,80 kr/kWh, som er et gennemsnit af elprisen i dag.
Regionsrådet har skudt 3,2 millioner kroner i projektet, Der omfatter 3 kommuner og tre hospitaler i hovedstadsregionen. Det er Fredensborg, Gribskov og Hillerød kommuner, samt Rigshospitalet, Hvidovre og Herlev Hospital. Fredensborg Kommune betaler 75.000 kr. til markedsføring af projektet.
Du kan læse mere og tilmelde dig på hjemmesiden, testenelbil.clever.dk. Det er firmaet CLEVER A/S der står bag, og Trafikstyrelsen, Energistyrelsen, ForskEl og Eco-Life deltager som partnere. Også Fredensborg Forsyning deltager.
Er du interesseret i hvordan man kører grønt i benzin og dieselbiler - så besøg vores søster hjemmeside www.oekonomikoersel.dk.
Du kan også se vores tre Kør Grønt videoer på You Tube, som er set af over 10.000 bilister.
("Kør grønt - Økonomikørsel, se hvordan ...")
http://www.youtube.com/watch?v=F7cXaGsYI1w
(Kør Grønt - tips og tricks - til bedre benzinøkonomi)
http://www.youtube.com/watch?v=nA08F1Nw2-o
(Kør Grønt: Bilist sparer 120 kr pr. tank benzin efter lyn-kursus)
http://www.youtube.com/watch?v=RBE33MShFoI