• 
• 

Detaljer

Kategori: Tv-fredensborg.dk - Blogs

Publiceret: Mandag, 17 august 2026 17:53

Skrevet af John Stæhr

Arkiv artikel
Hvorfor skrive om dårlige oplevelser i ældreplejen i Fredensborg Kommune?

Når man selv er 71 år, og ens hustru bliver 70 om en måned. Så ved vi godt, at vi meget hurtigt kan havne på et plejehjem, hvis vi er uheldige med helbredet.

Det tager kun et øjeblik at få en blodprop eller en hjerneblødning. Og det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, at man så risikerer at blive behandlet som et barn af en plejehjemsassistent.
Vi ved hvilke risici der lurer i vores alder. Men håber naturligvis på det bedste.

Når man så oplever uforskammet behandling lige foran øjnene. Så virker det voldsomt. 
Men, historien om "K" , var aldrig havnet på tv-fredensborg.dk, hvis Ældre og Handicapchefen i sin kommentar til oplevelsen, havde haft en mere forstående tilgang til det. Og vi havde fået et løfte om, at han ville gøre noget for at problemet ikke skulle opstå igen.

Jeg nævner ikke navne på personer, eller Ældrecentre i historierne, for mit formål er at få sat en generel debat i gang internt  inden for ældreområdet i Fredensborg Kommune. Jeg går ikke efter at nogen skal fyres, eller den slags. Mit håb er, at få rusket op i de uheldige vaner, som nemt indsniger sig i sådan et system. Og jeg køber ikke den med personalets stress og jag. Det er beboerne helt uvedkommende

"K" som jeg beskriver i en af artiklerne, er - når man kender hende - klar i hovedet og ved hvad hun vil. Jeg skriver for hende med en af hendes akademiske venner i udlandet. Og når jeg læser brevene op for hende på engelsk, stopper hun mig, hvis der er ord hun ikke forstår - måske fordi min udtale ikke er god nok. Dette er bare et eksempel på, at et menneske der tilsyneladende virker som om hun ikke forstår noget. Blot fordi hun har afasi, og altså mangler evnen til at tale og skrive, så nærmest bliver opfattetsom om hun var senil - hvad hun overhovedet ikke er.

Denne mangel bliver hun ofte selv irriteret over. Men når vi giver hende tid, og fordi hun er tryg ved os, og har tillid - så går det faktisk ret godt med at tale med hende. Også om komplicerede ting.

Føler hun sig derimod "trådt på" - som f.eks. når nogen taler ned til hende. Så går det helt galt. Og hun blokerer fuldstændig. Så kan hun slet ikke finde ordene. Så siger hun ting der lyder mærkeligt. Og hvor jeg dog  forstår hende.

Hun er altid blevet behandlet med respekt. Og så pludselig - fra den ene dag til den anden - bliver hun behandlet som et uartigt barn. Blot fordi hun har det handicap hun har - efter en ulykke.

Det er mig en gåde, at personale - tre timer efter, at de har mødt hende, kan opføre sig som beskrevet. Uden at stikke en finger i jorden - og lige give sig tid til lære personen at kende. Hvad er det for en uddannelse de får - hvorfor lærer de det  ikke?

Og det koster ikke ekstra at opføre sig høfligt. Tværtimod bliver den ældre meget nemmere at have med at gøre. Og får et meget bedre liv på plejehjemmet.

Vi ældre skal ikke finde os i det - vi er så mange, at vi kan bestemme hvem der skal vælges til byråd og folketing. Og hvem der skal danne regering.

Læs historien om "K": Her